Klovnene

 

 

 

 

 

BOING

Jeg elsker at lege og møde nye mennesker. Når jeg bliver ivrig eller glad, er det som om, at der vokser fjedre ud af mine fødder… boing – boing!

Jeg er på klovneskole for at lære, hvordan jeg bliver en rigtig hospitalklovn. Det er den bedste skole, jeg har gået på. Jeg har allerede lært en masse spændende ting og har fået en masse gode venner.

Jeg har næsten altid balloner i lommen. Hvis jeg møder dig, vil jeg gerne lave et ballondyr.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Boing.

 

FRU IB

Hej” Jeg hedder Fru Ib. Jeg har ikke gået ret meget i skole. Kun til frikvartererne, madpakker og sommerferie. Min hund hedder stribe. Balloner kan jeg godt li. Jeg kan lave dyr og blomster. En gang skulle jeg lave en elefant til en dreng, der skulle have taget rigtig mange blodprøver. Han var ked af det og bange. Jeg gjorde mig umage, men det var bare ærgerligt, at den kom til at ligne en kæmpe skovflåt. Stikkedamen og moderen og faderen grinede, så de var lige ved at tisse i bukserne. Og drengen grinede også til sidst.

Nogen gange laver jeg recepter til børnene, når de skal hjem fra sygehuset. En gang lavede jeg en til en stor dreng, der ikke var så vild med matematik i skolen. Så skrev jeg at han var overfølsom overfor det, og ikke kunne tåle at få lektier for i et helt år. Det kunne han godt li. Der stod også at han ikke måtte rydde op på sit værelse eller gå ud med skrald og sådan noget. Recepten blev stemplet og skrevet under af en rigtig læge.

Jeg elsker at synge og spille på min ukulele. Jeg besøger rigtig mange børn. Nogen af dem ligger i sengen hele dagen med ondt i maven eller de har brækket sig på benet. De kan også ha lungefortændelse og virusser.

Jeg kan godt finde på at gå med ned i skolen, men kun til frikvarter og saftevand, eller hvis det regner, for jeg kan kun regne i regnevejr. Når jeg går hjem fra Kolding er jeg glad, for jeg ved at jeg har trøstet nogle børn, og fået både børn og voksne til at grine og føle sig godt tilpas. Det er som om stemningen er let som en sommerfugl, når jeg synger min farvelsang ned gennem gangen.

Jeg rider på min kamel hen i Kolding 2 gange om ugen. Altså når den ikke lige er punkteret.

 

 

FRØKEN LAKRIDS

Jeg er den frække klovn, Frøken Lakrids.
Jeg går rundt på gangen og laver fis.

Og ved I, hvem jeg møder der,
en lille ven med brækkede tæer.

Jeg har en sløjfe, gul og fin –
laver sæbebobler og smittende grin.

Jeg kører rundt på cyklen der.
Med næse på og store tæer,

og laver skæg med alle børnene,
med sværd- og dyreballonerne.

Jeg driller lægerne og stikkedamerne
og gemmer mig bag lagnerne.

Børnene hjælper gerne til,
for sjov de alle have vil.

Så løber vi på gangene rundt
og glemmer helt, at vi har ondt.

Så kommer du til Kolding hen,
så kan du bli’ min gode ven.

Ballonhilsner og røde klovnenæsetrut

Frøken Lakrids

 GUMMITUD

”neeeaj … har du taget en klovn med” siger lægen til pigen, der sammen med sin mor og lillesøster (skarpt forfulgt af Gummitud) kommer ind i undersøgelseslokalet. ”Ja”, siger pigen ”for så er det ikke så slemt”!

Siden nov. 2007 har Gummitud været tilknyttet dette team og det har vist sig, at medvirken af en klovn giver situationen et større overskud. Fokus er naturligvis at lette behandlingen for barnet/patienten, men da humor er smittefarlig, påvirker det alle i situationen og hele forløbet.

Klovnens opgave er at give barnet en medsammensvoren, ”en ven i nøden”. Med humor, glæde og empati kan klovnen skabe terapeutisk omsorg og følelsesmæssigt udfoldelsesrum. Barnets voldsomme følelser af angst, utryghed og smerte kan spejles i klovnen og sættes i et andet perspektiv. Med fantasi, leg og humor kan klovnen være med til at flytte fokus fra sygdom og lidelse.

Klovnen kan ikke trylle barnets smerte væk, men kan give barnet større rummelighed i smerten: ”Smerten er ikke mindre, men rummet udenom er blevet større”! Frygten for smerten, som skal komme, er minimeret mest muligt og klovnen kan dele barnets smerte ved sit nærvær og empati. Barnet er bedre rustet til at mestre behandlingen og undersøgelsen/behandlingen kan starte med langt større modtagelighed for såvel barn, forældre og personale. Det altafgørende for patient, pårørende og personale ved at inddrage en hospitalklovn på et ambulatorium er, at det er så fantastisk målrettet.

 

 

VIOLA

Jeg bor mest derhjemme, men hvis der er nogen, der holder pyjamasfest eller har kattekillinger, så kan jeg godt bo der lidt tid også! Jeg har også en masse gode venner, der kan trylle, og så er det næsten som om jeg også kan. Men helt ærligt, så kan jeg faktisk få mine fingre til at sidde sammen og så skille dem ad igen.

Hvad laver du med børnene på sygehuset?
Lige hvad vi gerne vil! Børnene har nogle rigtige gode ideer til sjove lege. Engang har jeg leget X-factor sammen med en dreng, der var endnu mere streng end Blachman. Jeg nåede næsten ikke engang at vise ham mit svedigste dansenummer, inden han stemte mig ud.

Hvad er godt ved at være klovn på sygehuset?
Det allerbedste er alle de seje børn, jeg kan møde og lege med. Og så at jeg kan fortælle alle de vittigheder, jeg kender!

Hvad gør du hvis børnene er bange for blodprøver?
Jeg spiller lidt musik på min ukulele og blæser en lille sæbeboble. Nogle gange vil børnene måske gerne råbe fordi det gør ondt, og så kan jeg råbe sammen med dem!

Må de raske børn komme og besøge dig på sygehuset?
JA! Det kunne være det hyggeligste.

Du kan møde Viola på Sygehus Lillebælt Kolding og på Odense universitetshospital(OUH).

 

hospitalsklovnen Pablo

PABLO

Jeg hedder Pablo, og jeg har en klarinet, som jeg kan spille på. Jeg er også god til at lave sæbebobler, og så elsker jeg at besøge alle børnene på Sygehus Lillebælt Kolding. 

Jeg besøger også indlagte børn på Odense Universitetshospital(OUH).